Projekter skal gøre en forskel - og den forskel må og skal handle om adfærd.
Hvis et projekt ingen betydning har for mennesker, er det sjældent vigtigt nok til overhovedet at blive gennemført.
Projektledelse handler frem for alt om kommunikation
Tanken om specifikation, udvikling og implementering som en sekvens af aktiviteter frem mod forandring er nærliggende men urealistisk.
Ånden er ude af flasken lige så snart tanker luftes og de første spørgsmål stilles.
Modtagelighed for en løsning - uanset om den er lille eller stor - opstår ikke fra den ene dag til den anden.
Som regel har den nuværende "tingenes tilstand" haft måneder og år til at indfinde sig. Den er ofte et produkt af lang tids påvirkning fra utallige kilder i og uden for en organisation. Af den grund kan et ønske om en ny "tingenes tilstand" sjældent forventes at slå igennem med en enkelt forestilling fra talerstolen. Derfor kan kommunikation nærmest kun starte for sent. Og i hvert tilfælde er det noget af det første, som skal planlægges.
Der findes utallige projekter, som har været både over budget og forsinkede og måske endda ud over det planlagte scope, men som alligevel karakteriseres som successer.
Subjektivitet er ubetinget interessenternes privilegium!
Dermed endnu et argument for at sætte kommunikation øverst på projektlederens dagsorden.
I lighed med information er det modtagerens oplevelse, som bestemmer kvaliteten af projektleverancerne. Og de kan leve nok så meget op til specifikationerne, hvis modtageren eller brugeren er skuffet, ja så er det en forbier.
Det er muligt at projektet er defineret ved nogle klare leverancemål. Men når dagen er omme er det effekten af de leverancer, som afgør om projektet er en succes. Og den faktiske brug af leverancerne afhænger mere af modtagerne i organisationen, end af medlemmerne af projektteamet.
Brugernes involvering må derfor tænkes ind i kommunikationen så tidligt som muligt.